Royal Unibrew investerer i et fremtidssikret netværk
Royal Unibrew har indgået en flerårig aftale med Wingmen Solutions for at fremtidssikre deres globale netværksinfrastruktur.
For Royal Unibrew – en af Nordens førende drikkevareproducenter – er et pålideligt og sikkert netværk afgørende for at holde produktionen kørende døgnet rundt og sikre effektiv logistik og samarbejde på tværs af markeder.
“Wingmen forstår, at når vi ringer, så er det, fordi situationen er alvorlig og kritisk for vores forretning – både produktion og salg,” fortæller Søren Kristensen, Netværksadministrator hos Royal Unibrew.
En partner med forståelse for forretningen
Royal Unibrew valgte Wingmen Solutions efter en grundig evaluering af markedet og flere potentielle samarbejdspartnere. Valget faldt på Wingmen på grund af deres kombination af teknisk kompetence, rådgivning og evne til at forstå Royal Unibrews behov for fleksibilitet og stabilitet.
“Under en udbudsproces kan man love mange ting, men det, der virkelig betyder noget, er, om ens partner rent faktisk leverer bagefter – og det har Wingmen gjort” siger Jesper Toftlund, Head of Cloud & Infrastructure hos Royal Unibrew.
En fremtidssikret platform
Den nye infrastruktur gør det muligt for Royal Unibrew at konsolidere netværksdriften og skabe et mere transparent setup med højere sikkerhed, bedre ydeevne og enklere vedligeholdelse.
Løsningen giver samtidig Royal Unibrew et solidt teknologisk fundament til at understøtte fremtidig vækst og digitalisering på tværs af deres markeder.
Løsningen giver samtidig Royal Unibrew et solidt teknologisk fundament til at understøtte fremtidig vækst og digitalisering på tværs af deres markeder.
“Vi er stolte af samarbejdet med Royal Unibrew og ser frem til at støtte deres fortsatte vækstrejse.” — Kim Kristensen, Sales Manager, Wingmen Solutions.