// Job & Karriere

Bliv en del af teamet

// In It Together

Vi er Wingmen!

// Om os

Vi skaber løsninger i verdensklasse – sammen.

Det hele starter med menneskerne. Vi tror på, at faglighed og fællesskab går hånd i hånd, og at de bedste resultater opstår, når vi løfter hinanden. Her er vi hinandens wingmen – vi støtter, deler viden og fejrer både de små og store sejre. Tillid, ansvar og ekspertise er fundamentet for vores kultur, og det er sådan, vi skaber både trivsel og innovation.

Uanset om du er specialist, generalist eller leder, får du her plads til at udvikle dig – både fagligt og personligt. Er du klar til at blive en del af et fællesskab, hvor vi virkelig mener det, når vi siger: in it together!

// Vi er Wingmen

Derfor skal du vælge os

Vi værner om et bæredygtigt arbejdsliv, hvor du kan trives – både som menneske og som fagperson.

Vi giver plads til faglig fordybelse med skræddersyede kurser, læring og udvikling, der rykker dig fremad.

Vi tror på et arbejdsliv med hjerterum, grin og et fællesskab, hvor vi løfter hinanden.

Hos os skal det være trygt at være ærlig, rart at være ny – og helt naturligt at være sig selv.

Vi står sammen – som kolleger, som team og som partnere for vores kunder. Vi kalder det “in it together”.

Mød nogle af os

 

// Michelle Glipman Smed, Project Manager

”Jeg trives godt hos Wingmen, fordi jeg som projektleder får lov til at gøre det, jeg er god til: at få ting til at ske og få folk til at tale sammen om komplekse løsninger. Man er omgivet af kompetente og sjove mennesker, og man kan mærke, at folk virkelig vil hinanden. Det giver mig masser af energi hver dag.”

// Morten Just Andersson, Project Manager

”Det gode ved at arbejde hos Wingmen er, at man får komplekse opgaver, der kræver skarp problemløsning og udvikler ens kompetencer. Teamet er fagligt stærkt og engageret – både når vi løser problemer og når vi tager en pause. Du får stor frihed og ansvar for dine opgaver, og vi har en kultur, hvor man altid kan ringe til en kollega for sparring.”

// Vil du arbejde hos Wingmen?

Ledige stillinger

// Sådan foregår rekrutteringsprocessen

“Vi tager rekruttering seriøst – og personligt. Hos os handler det ikke kun om at finde den rette kandidat, men om at skabe det rigtige match for begge parter. Derfor gør vi os umage – hele vejen igennem rekrutteringsprocessen. Vi ved, at et godt samarbejde starter med gensidig nysgerrighed og respekt. Derfor har vi skabt en proces, hvor du møder flere af de mennesker, du potentielt skal arbejde sammen med, og hvor du får et ærligt indblik i, hvem vi er”

/Line Engelbreth, Chief People Officer

// Fra første møde til første arbejdsdag

Sådan lærer vi hinanden at kende

Første samtale: En indledende snak med den ansættende leder, hvor vi lærer hinanden at kende, og du får indsigt i rollen og vores hverdag.

Anden samtale: Et fagligt interview med fokus på dine kompetencer og hvordan de spiller sammen med teamets hverdag. Her deltager den ansættende leder og en kollega fra teamet.

Tredje samtale: Et møde med Line Engelbreth, CPO og den ansættende leder. Her dykker vi ned i det personlige og kulturelle match – og du får mulighed for at mærke, om vores værdier og fællesskab matcher dine.

Afsluttende samtale: Et møde med vores administrerende direktør, som sætter det sidste punktum og giver dig et helhedsindtryk af Wingmen.

// Vores kultur

Hos os handler arbejdslivet ikke kun om opgaver og deadlines – men om mennesker, relationer og fællesskab.
Vi værner om vores mange hyggelige traditioner, som binder os sammen på tværs af afdelinger og lokationer.
Vi løber DHL-stafetten sammen. Vi fejrer både vores fælles fødselsdag og runde fødselsdage blandt kollegaerne – og vi giver altid en highfive, når nogen består en certificering, jubilerer eller vinder en stor aftale.

Vi elsker at være sammen – både når vi fejrer, lærer og bare har det sjovt.
Blandt årets højdepunkter er vores store kickoff (i ind- eller udland), den traditionsrige julefrokost og de mange spontane aktiviteter, som vores engagerede personaleforening står bag. Her er grin, sammenhold og nærvær en naturlig del af hverdagen. For når vi trives sammen, skaber vi også de bedste resultater – sammen.

// Bliv en del af teamet

Vær med til at forme fremtidens sikre netværk

FAQ

Drømmer du om at blive en del af Wingmen-fællesskabet?

Send os en uopfordret ansøgning og fortæl, hvorfor du passer ind hos os.