// Bæredygtighed
// Vores vision
Teknologi skal bruges med omtanke. Derfor arbejder vi for en digital fremtid, der er både bæredygtig og ansvarlig. Vores vision er at være en drivkraft for positiv forandring ved at kombinere innovation med ansvarlighed. Det er vores mission at inspirere både kunder, partnere og medarbejdere til at tage del i den grønne omstilling. Wingmen skal nå Net Zero inden 2040.
Bæredygtighedsrapport 2024
// Vores ansvar
Klima og Miljø
Vi iværksætter løbende initiativer, som har til formål at reducere vores klima- og miljøpåvirkning – og hjælpe vores kunder med at gøre det samme. Vores ISO 14001-certificering sikrer, at vi arbejder systematisk og målrettet med miljøledelse.
Socialt ansvar
Vi ønsker at bidrage til et mere inkluderende og engageret samfund. Vores sociale initiativer har til formål at skabe læring, fællesskab og mulighed for at gøre en forskel.
Ansvarlig ledelse
Vi tror på, at ansvarlighed starter med ledelse. Derfor arbejder vi med klare mål, transparens i vores rapportering og etisk teknologiudvikling. Vi uddanner vores medarbejdere i bæredygtighed og ansvarlighed, og vi stiller krav til vores samarbejdspartnere om at leve op til samme standarder.
Vores initiativer
Klima og Miljø
- Gennem målrettede initiativer som grøn strøm, energieffektive kontorer og elektriske firmabiler har Wingmen reduceret CO₂e-udledningen pr. medarbejder med 28% over de første to år af vores miljøprogram.
- Vi har opsat ladestandere til elbiler på alle lokationer, hvilket fremmer grøn mobilitet blandt medarbejdere og besøgende.
Socialt ansvar
- Gennem Wingmen Academy investerer vi i udvikling og kompetencer.
- Vi giver alle medarbejdere mulighed for at bruge to arbejdsdage om året på frivilligt arbejde.
- Vi støtter op om FodboldtrøjeFredag, som samler ind til børn med kræft. Målet er en arbejdsplads der udøver vores stærke værdier og medarbejdere, der bidrager aktivt til samfundet.
Ansvarlig ledelse
- Vi arbejder med åbenhed og ansvar både når det gælder økonomi, skat og bæredygtighed.
- Vi opfylder hvad lovgivningen kræver når det kommet til GDPR og har en politik om, at vi kun indsamler de data, der er behov for.
- Vi sikrer kontinuerlig netværkssikkerhed og databeskyttelse i kritiske systemer – med ISO 27001 som garanti for vores tilgang.

ISO 14001 Certificering i Miljøledelse
Vi er ISO 14001-certificeret, hvilket dokumenterer vores engagement i ansvarlig og bæredygtig drift. Certificeringen bekræfter, at vi arbejder systematisk med at reducere vores miljøpåvirkning, overholde lovgivningen og løbende forbedre vores miljøpræstationer.
Download vores tidligere bæredygtighedsrapporter
Vores ansvar i forsyningskæden
Som en del af Springbord Network og som Cisco Gold Partner har vi et ansvar, der rækker ud over vores egne aktiviteter. Vi stiller krav til vores primære leverandører om grøn strøm, ansvarlig produktion og etisk adfærd. Vi rådgiver vores kunder om genbrug, cirkulær økonomi og grønne IT-løsninger – og vi vælger samarbejdspartnere, der deler vores værdier.

Vi støtter Cisco Green Pay
Som en del af vores bæredygtige IT-strategi er vi stolte af at støtte Cisco Green Pay – et initiativ, der gør det lettere at vælge grønne og cirkulære teknologiløsninger.
Fordelene for vores kunder og miljøet:
- Bæredygtig teknologi: alt udstyr returneres til Cisco ved aftalens udløb, hvor det genbruges eller genanvendes som led i Ciscos Circular IT-program.
- Reduceret CO₂-aftryk: med Green Pay bidrager vi til at forlænge teknologiers livscyklus og mindske elektronisk affald.
- Økonomisk fleksibilitet: betal i takt med brugen gennem forudsigelige, fleksible betalingsaftaler.
- Grønne fordele: kunder opnår rabat på Cisco-udstyr og kan dokumentere deres bidrag til bæredygtige initiativer.